Har du været på arbejdsmarkedet længe, kender du alt til frygten for at blive arbejdsløs. Hele dit liv er bygget op omkring din indkomst, hvoraf din løn ofte udgøre en stor del. Så bliver der skåret i virksomheden og er du uheldigvis en af dem der ryger af, så får du pludseligt trukket tæppet væk under fødderne på dig.
Hvordan skal du så betale din husleje? Din bil? Mad? Dine børn, hvis du har sådan nogen? Man siger penge får verden til at dreje rundt, så har du ikke dem, kan dit liv hurtigt gå i stå.
Der eksistere heldigvis en forståelse for at en fyring er en af de mest hverdagsomvæltende ting der findes, og der findes derfor nogle forbehold du kan tage for at udlægge dig et sikkerhedsnet til hvis ulykken skulle være ude.

Skynd dig tilbage ud på arbejdsmarkedet

Den nemmeste måde at få det med at være arbejdsløs til at hænge sammen, er at skynde sig tilbage ud på arbejdsmarkedet. Ofte er det der vælter en omkuld når man bliver fyret, den pludseligt manglende indkomst. Skynder du dig tilbage ud på arbejdsmarkedet, vil du forhåbentligt hurtigt få denne stabilitet tilbage.

Det kan selvfølgelig være lettere sagt end gjort. Det er trodsalt sjældent du får et job lige efter du er blevet fyret, og du skal nok være forberedt på, at du skal forsøge at overleve et godt stykke tid uden arbejde.

Så hvis du ikke allerede er det, kan det være en rigtig god ide at blive medlem af en a-kasse. En a-kasse er i korte træk en ’arbejdsløshedsforsikring’. Du indbetaler et vist beløb hver måned og står du så i en situation hvor du finder dig selv arbejdsløs, udbetaler din a-kasse dagpenge til dig, så du undgår at stå helt uden nogen som helst form for indkomst.

Det vil selvfølgelig højst sandsynligt ikke være ligeså meget som det du tjener i løn, men det vil være en stor hjælp til dig i det stykke tid du står uden arbejde. Det skal heller ikke ses som løn fra staten for at være arbejdsløs, men i stedet som et springbræt til at komme ud på arbejdsmarkedet igen.

Tag en dyb indånding og lad være med at panik

Har du haft dit job i mange år, kan det være en kæmpe omvæltning pludselig at miste det. Det er som at blive revet op med rode, og mange danskere oplever at gå fuldstændig ned med flaget, når de efter mange års flittigt arbejde, pludselig finder dem selv arbejdsløse.

Det er derfor vigtigt at du husker at tage en dyb indånding og tage det hele én ting af gangen. For har du ikke din mentale stabilitet med, kan det være næsten ligegyldigt hvor stabilt du forsøger at gøre verden omkring dig.

Er du medlem af en a-kasse handler det trodsalt ’kun’ om en omlægning af budget. Læg evt. en plan for hvad du skal gøre hver dag, så det lige føles som om du er på arbejde alligevel. Dit arbejde er nu i stedet bare at skrive jobansøgninger og høre dine kontakter ad om der er ledige jobstillinger.